Massage

Fysiurgisk Massage 

Fysiurgisk massage mod muskelsmerter, arbejdsskader, musearm, rygsmerter, skuldersmerter, nakkesmerter, hovedpine m.m. Hvis du træner meget kan massagen også forkorte din restitutionstid. 

Massagen er en mere dybdegående massageform baseret på en anatomisk viden om musklernes opbygning og vedhæftninger. Når den viden omsættes til behandling viser den fysiurgiske massage sin styrke i forhold til andre massageformer. 

Fysiurgisk massage fjerner effektivt affaldsstoffer, som har ophobet sig i vævet som hårde knuder – myoser. Myoser mindsker tilførslen af ilt og blod til arbejdsområdet, hvilket hæmmer musklernes arbejde, men ved hjælp af denne massage optimeres tilførslen af blod og næring til cellerne, og stofskiftet forbedres. 

Massagen er mere dybdegående og trykket lægges i overensstemmelse med dig i forhold til din følsomhed og smertetærskel.